“Min nabo er racist”: Få KAB boligforening til at sige fra overfor racistisk chikane!

af: Nicole J O V E Frederiksen
modtager: KAB
3034 Støtter
40000 Mål

En dansk-somalisk familie med to børn på 2 og 5 år oplever gentagne racistisk vold og chikane fra deres underbo. Boligforeningen KAB har endnu ikke reageret eller taget kontakt til familien efter, at de indgav deres klage om underboen første gang i 2018.

Danmarks Intersektionelle Højskoles bekymring går på den racisme og diskrimination, familien – og særligt deres to små børn – skal opleve i hverdagen fra underboen grundet boligforeningens manglende handling. Underboen har råbt racistiske og diskriminerende kommentarer til familien, har truet familiens far med at komme op i deres lejlighed med en hammer, og har i en periode på nu 5 år haft terroriseret dem med trusler, tilråb og larm fra egen altan. Familiens hverdag plages grundet underboen, og deres ældste barn er rædselsslagen og angst for underboens fornærmelser. Familien fortæller desuden, at deres ældste barn har mareridt grundet chikanen.

Vi er gået sammen med familien om at udforme (endnu) en klage omkring situationen. Fordi KAB endnu ikke har svaret eller reageret siden første klageindgivelse i 2018, er politiet nu blevet inddraget med den nødvendige dokumentation, så underboen kan anmeldes for trusler om vold. Senest i et indslag i Radio Loud fra 1. Juli i år er KAB boligforening blevet kontaktet. De ønskede hverken at kommentere på sagen eller at gå ind i konkrete sager.

Ifølge lejeloven og under normale omstændigheder er formålet med at indgive en klage at give den pågældende beboer en endelig mulighed for at forbedre sig. Hvis ikke det sker første gang, skal boligforeningen sende 2. advarsel. På dette tidspunkt, hvis der fortsat indgives klager omkring beboeren inden for 12 måneder fra datoen for 2. advarsel, har boligforeningen pligt til at udvise beboeren. Dette er ikke sket, tværdigmod er familiens gentagne klager ubesvarede. Boligselskabet KAB har desuden ingen mangfoldighedspolitik, der beskytter deres beboere mod bl.a. racistisk vold, trusler og chikane. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at KAB går ind i sagen omgående og siger fra overfor racistisk vold og chikane blandt egne beboere ved at handle efter egne reglementer om klager, advarsler og udvisning. Vi opfordrer desuden politiet til at gå ind i efterforskningen med den seriøsitet det kræves med mindreårige børn udsat for daglige verbale overgreb af racistisk karakter.

Danmarks Intersektionelle Højskole er fortalere for, at der skal etableres en nultolerance for åbenlyse og skjulte voldshandlinger, trusler, intimidering og racistisk chikane mod denne familie og andre beboere i ejendommen.

Hvad kan du gøre?

📝 Underskriv vores underskriftindsamling, så vi kan lægge pres på KAB!
🗣 Kræv at KAB siger fra og griber ind overfor racistisk chikane, trusler og vold blandt egne beboere
❗️Tag KAB på Facebook, Twitter og LinkedIn for at gøre dem opmærksomme på denne sag
❤️ Del vores underskriftsindsamling

3034Støtter

Anonym
2 year's ago

Alle fortjener at føle sig tryg, især i sit eget hjem.

Anonym
2 year's ago

Vi er alle ens, ingen over ingwn under. Vi skal bo trygt, godt, i fred og harmoni overalt hvor vi befinder os.

Mette Mortensen
2 year's ago

Fordi man skal kunne føle sig tryg i sit eget hjem! Vi er alle mennesker UANSET hudfarve!

Anonym
2 year's ago

Halfdan From-Poulsen
2 year's ago

Anonym
2 year's ago

Anonym
2 year's ago

Elsie Ralston
2 year's ago

Standal
Norway 2 year's ago

Helene Christiansen
2 year's ago

Ingen børn skal leve i konstant angst og racistiske tilråb.

Se flere indsamlinger:  Personlige

Underskriv indsamling

Jeg vil gerne have nyheder tilsendt

Privacy Policy
Når du skriver under accepterer du Underskriftindsamling.dks betingelserTerms of Service. Du kan framelde dig på alle tidspunkter her. Har du problemer med at logge ind  Fortæl os det.